tirsdag den 29. april 2014

En af de der dage... (Dagens ups no. VIII)

Jeg ser normalt mig selv som en rimelig tjekket mor, men så engang i mellem er der morgener som i dag, som hiver mig ned på jorden igen. Jeeesus, altså!

Kl. 05.17: Barnet siger lyd. 1-2-3, flasken i munden og så sover han videre. Tjek!

Kl. 07.20: Yikes, har han (og dermed jeg) sovet så længe? Nå, men det går da. Barnet ud af tremmesengen og ind og lege, mig i bad. Tjek, tjek.

Kl. 07.40: Hov, du lugter da lidt. Jamen, så skifter vi da bare lige ble og får tøj på.

------------- Enter nemesis ---------------

Aaaaaaaargh, lort over det hele. Nej, nej, nej, du skal ikke om på maven nu. Nej, nej, nej, heller ikke op at stå. Shit, der skal den fod ikke hen. Hmm, måske hvis jeg synger en sang. "Den lille mus kom listende..." - Aaaaargh, nu fik du det også på benet!

Jeg giver op. "Skaaaat, du må lige stå op og hjælpe mig - Snubsen skal i bad!"

Kl. 08.05: Godt, så er der ryddet op på puslepladsen, det beskidte tøj er sat til vask og ungen er ren. Så prøver vi igen. Men hov, du har jo revet dig helt vildt i ansigtet! Shit, så skal vi altså have klippet negle...

Waaaaaaaah....

Ja, jeg ved det godt. Dumme mor. Og nu skal du også have solcreme på, for ikke at nævne ble.

Waaaaaaaahh...

Kl. 08.20: "Så skat, han har fået ble på og solcreme på, vil du tage over nu? Jeg skal altså virkelig på arbejde!"

Hippien: "Har han ikke fået morgenmad? Jamen, jeg skal være til køreprøve kl. kvart i ni!"

Fuck. Ok, jeg kapitulerer - jeg skal nok klare resten. Hvis du lige giver ham tøj på, så laver jeg morgenmad til ham. Det er sgu nok derfor, han er så besværlig - han er jo sulten!

Kl. 08:45: Så skal vi bare parkere klapvognen - hov, der væltede jeg en prinsessecykel. Ups, undskyld. Kom skat, nu er vi ved at være der. Pyyyh...

Kl. 09.30: Vælter endelig ind på arbejde, hvor jeg ellers havde lovet at komme tidligt i dag. Frisuren er faldet ned, jeg mangler halvdelen af mine smykker og har hverken fået morgenmad eller kaffe. Nå ja, og ungens hue ligger selvfølgelig i min taske...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar