tirsdag den 12. november 2013

Want // ferm Living

Jeg ved ikke, om det er matematikeren-i-mig's skyld, men jeg er ekstremt hooked på ferms geometriske univers. Det er så pænt!

Lige for tiden drømmer jeg om nye puder og et nyt tæppe til sofaen. Nu har jeg jo altså siddet pænt meget i den de sidste seks måneder, og selv om sofaen holder sig pænt, trænger den til at blive frisket op! Samtidig er jeg ved at komme frem til, at jeg ikke kan tåle vores to uldtæpper (hvoraf det ene i øvrigt virkelig trænger til udskiftning - jeg brændte hul i det med en lampe, da jeg var 13, og det er altså ikke så kønt!). Jeg nyser altid helt vildt, når jeg ligger med dem. Så i og med ferms tæppe er i bomuld, er det jo oplagt. Allerhelst ville jeg dog have det tæppe fra Magasin med sorte og grå trekanter, som de førte tidligere på foråret/sommeren, men det var desværre udsolgt alle vegne, da jeg fik øjnene op for det.:(

Endelig kunne et nyt sengetæppe være dejligt - jeg er altså ikke vild med det billige fra Ikea, som jeg købte af nød i foråret. Det skriger af 18-årig drengs kollegieværelse, og det holder ikke...

Måske disse ting også skulle ryge på ønskelisten til jul?:)

Alle ting er fundet på ferms webshop

Ingen kommentarer:

Send en kommentar